Fra Post- og Telegrafvæsenet til PostNord

Vi tænker nok ikke over det til daglig, når vi sender breve eller pakkepost med enten DHL Danmark, GLS eller PostNord, men det danske postvæsen er næsten 400 år gammel.

Tilbage i den helt spæde start havde vi kun mulighed for at bruge et enkelt statsligt postvæsen, men nu findes der et hav af private spillere på især pakkemarkedet. 

Sådan kom vi fra Post- og Telegrafvæsenet til PostNord

Det danske postvæsen blev oprettet juleaften tilbage i 1624. Den daværende konge, Christian den 4., han udsendte en forordning om postbude, som vi idag kalder for postvæsenets fødselsattest. I samme omgang udnævnte Christian den 4. også en postmester i København.

1653  – en ny generalpostmester

I 1653 blev postvæsnets drift overtaget af købmanden Poul Klingenberg, som fik titlen generalpostmester. Han drev postvæsnet i 30 år, hvor han både udvidede antallet af posthuse og postruter.

1711 – i statslige hænder

Efter at det danske postvæsen havde været på udelukkende private og royale hænder siden 1624, så blev postvæsnet den 24. september 1711 nu statseget.

1908 – postvæsnet indfører biler

I 1908 indførte postvæsenet deres første biler til postomdelingen i København.

Før 2. verdenskrig kørte det danske postvæsen i Ford, og efter krigen var det især Chevrolet, som var det fremherskende mærke i postvæsnet. 

I løbet af 1950’erne var det primært Bedford, som det danske postvæsen benyttede.

1967 – postnumrene blev indført

Det danske postnummer blev indført i 1967 som en direkte konsekvens af at mængden af post og det geografiske område, som skulle dækkes, var blevet væsentlig større.

Med det nye postnummersystem fik hver by sit helt eget postnummer, som var opdelt efter byens geografiske område. 

2009 –  Post Danmark bliver til PostNord

I juni 2009 overdrog Post Danmark til det svenske moderselskab. Det betød helt konkret, at vi nu fik PostNord. Det vil sige, at PostNord både er ejet af den svenske stat og danske stat.

– Den svenske stat ejer 60% af PostNord.

– Den danske stat ejer 40% af PostNord.

De pakker som der i dag sendes via Post Danmark, må højst veje 20 kg, og i forhold til højden, så må højden ikke være mere end  1meter x 0,5 meter x 0,5 meter.

Hvis pakken overstiger disse mål, så skal du sende pakken som en såkaldt volumenpakke, hvor der derfor også er et volumentillæg tilknyttet.

Når du sender pakkepost, så skal der også betales en pakkeporto efter vægten.

Normale postpakker kan du sende med den daglige postomdeling eller uden omdeling, og du kan afhente dine pakker i en postbutik eller ved de forskellige pakkeboks, som findes rundt omkring i landet.